Kapitel 3: Mad og livsstil
Forside Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5

Vores spisevaner signalerer, hvem vi er. Selv om danskerne laver færre og færre retter fra bunden, bruger vi formuer på at indrette nye køkkener.

Vi forbruger også madbøger og tv-programmer om mad som aldrig før, og nogle tv-kokke hyldes som helte. Derfor drømmer mange unge om at blive kok eller gastronom. Men vejen til tv-køkkenerne er belagt med kartoffelskræller og hårdt arbejde. Det fortæller den unge kok Jacob Sigsgaard om i ”Han vil lave mad med de bedste i verden”.

For nogle år siden blev en amerikaner syg af at spise burgere i en måned. I ”Er jeres burgere usunde?” svarer McDonald's kommunikationsdirektør på kritiske spørgsmål. Hun fortæller også, hvad det koster at blive McDonald's-restauratør.

Hvert år spiser vi millioner af køer, grise og kyllinger. De fleste lever under trange kår og slagtes på samlebånd. Det kan se voldsomt ud, men arbejderne på Rose Poultrys kyllingeslagterier har været på kursus i dyrevelfærd, fortæller fabrikschefen i "Kyllingers korte liv". Rose Poultry slagter over en million ikke-økologiske og 3.500 økologiske kyllinger om ugen.

Niels Birkmands grise er økologiske og har god plads. Men kødet er svært at sælge. Danskerne mener, det er for dyrt, fortæller han i ”Et godt griseliv?”.

De fleste er ellers enige om, at økologisk drift er bedre for dyrene og miljøet. Men er det også sundere? Det strides forskerne om.

Forlaget Syncope