Kapitel 5: Mad i fremtiden
Forside Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5

Kød som er dyrket i laboratorier og er helt fri for bakterier. Gensplejset korn der kan tåle tørke. Nanofood hvor usunde stoffer er erstattet med mikroskopiske nanopartikler. Det er opfindelser, som er på vej.

Men fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen tvivler på, at danskerne vil tage de nye teknologier til sig. Vi vil blive ved med at købe naturlige fødevarer. Hun forudser også, at vi kommer til at spise mindre hjemme i fremtiden - i interviewet "Madlavning vil gå i glemmebogen".

Fremtiden byder også på klimaforandringer, som vi ikke kender omfanget af. Nogle tror, at vi kan løse problemerne med ny teknologi. Men flere og flere mener, at vi er nødt til at forandre vores livsstil her og nu.

I interviewet "Danskerne sviner med maden" kommer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet med bud på, hvordan vi kan løse klimaproblemerne og brødføde Jordens befolkning, der vil vokse fra seks til cirka ni milliarder i 2050.

På side 134 refereres til en undersøgelse fra FNs Fødevare- og Landbrugsproduktion, FAO, der blandt andet viser, at danskerne i gennemsnit spiste 145,9 kilo kød om året i 2002. Tallene fra Danmark og de andre lande bygger på vægten af det samlede antal slagtede dyr - plus importeret kød og minus eksporteret kød. Det vil sige, at knogler og andet spild er medregnet i tallene.

DTU Fødevareinstituttets tal bygger på spørgsmål til danskere om, hvor meget kød, de vurderer, at de spiser. Tal, der blev offentliggjort i januar 2010, viser, at danskerne "kun" spiser 146 gram kød om dagen eller cirka 53 kilo om året. Desværre kan dette tal ikke sammenlignes med andre lande, hvor man bruger andre målemetoder.

På side 126 er der en fejl: Produktionen pr. landmand er rundt regnet blevet fordoblet hvert 10. år siden 2. Verdenskrig - ikke den samlede landbrugsproduktion, som der står i bogen.

 

Forlaget Syncope